“The Fehmarn Project” på LinkedIn skrev følgende i går, onsdag d. 20. maj: “Sund & Bælt og Femern Link Contractors (FLC) har indgået en aftale med SCANGRID om at tilslutte sig et virtuelt kraftværk (VPP). Aftalen understøtter den grønne omstilling og hjælper Energinet med at stabilisere elnettet, hvor behovet er stort.
På tunnelbyggeriet i Rødbyhavn er der installeret et styresystem, der forbinder FLC’s mere end 1.300 boliger med Scangrids fleksible, cloudbaserede VPP-løsning. Dette gør det muligt for Energinet at balancere belastningen på elnettet i realtid.
I første fase fungerer løsningen ved, at Scangrid – efter behov – kortvarigt slukker for grupper af varmepumperne og automatisk forsyner boligerne. Afbrydelserne er meget korte, typisk op til tre minutter, og har ingen praktisk betydning for beboerne. Til gengæld kan Energinet udnytte elnettet langt mere effektivt og lede strømmen derhen, hvor der er mest brug for den, uden at belaste andre dele af nettet yderligere.
VPP-løsningen bidrager til et mere stabilt, sikkert og grønnere elsystem.”
Følg med på LinkedIn, via dette link: Oprindeligt opslag
