Torsdag den 16. januar havde vi en fantastisk nytårskur på det smukke Hages Badehotel, hvor hele 40 deltagere var med til at skyde året godt i gang.
Dagen startede med Rikke Lohse, der fortalte den inspirerende historie om tilblivelsen af Hages Badehotel. Herefter tog Helle Lehman og Lisa fra Lehman Partners over med et spændende og engagerende oplæg om stress og søvn – og vi kom bestemt ikke sovende igennem det! Vi deltog aktivt i en stående spørgerunde om vores søvnvaner og blev udfordret med en Tip en 13’er-quiz om vores viden om søvn og stress. Det gav både stof til eftertanke og en god portion grin.
Vi blev forkælet af Restaurant Surt og Sødt med tre små, lækre serveringer, som satte prikken over i’et på en allerede dejlig dag.
Efter oplæggene var der tid til at netværke, og som altid gik snakken livligt rundt i lokalet.
En stor tak til alle, der deltog og bidrog til at gøre årets nytårskur til noget særligt. Vi glæder os allerede til næste gang! 🥂✨