Ny stor park på vej i Nordhavn

Med tilladelse fra ByogHavn deler vi her deres nyhedsbrev fra d. 27. august 2025


Københavns næste store parkprojekt har nu fundet sin form. Team SLA er kåret som vinder af arkitektkonkurrencen med forslaget Nordør, der bliver en grøn og kystnær park på ca. 30 hektar – et af hovedstadens største grønne områder.

Parken vil kombinere natur og byliv med laguner, strand, skovbryn og marine stenrev side om side med fodboldbaner, idrætsfaciliteter og friluftsaktiviteter. Fokus er på at skabe balance mellem ro, biodiversitet og aktive byrum. Samtidig bygges der videre på Nordhavns industrielle historie og det kuperede terræn.

Vinderforslaget roses for sin vision om at give plads til både mennesker og natur og for at tænke parken på naturens præmisser. Politikerne ser parken som et kommende samlingspunkt og fristed for alle københavnere.

Den første etape – basisparken – er allerede finansieret med 95 mio. kr., mens en udvidet tillægspark kan komme til senere gennem fonde og kommunale midler. Anlægsarbejdet forventes at gå i gang i 2028.

👉 Læs mere om projektet og se vinderforslaget her: Vinderen fundet:  Ny kæmpepark i Nordhavn får plads til både stilhed, strand, sport og vilde naturoplevelser – By & Havn

Medlemslogin

For at rette indholdet på din side under “Leverandører”, skal du logge ind hér.